Så husk at få dokumenteret den hyggelige dag – tag en masse billeder og lav en fotobog!
Det kan være, at du selv er gravid og skal holde baby shower, eller måske skal du til at arrangere det for din gode veninde, søster, svigerinde…? Uanset hvad, kan du her læse lidt om det og få gode ideer til gaver til dit baby shower, indbydelser og meget mere.
Baby shower gaver
Det er en tradition, at man medbringer en gave til den kommende mor eller til hendes barn. Der er mange muligheder for at finde på søde, personlige, flotte og nyttige gaver til et baby shower. Her kan du læse lidt om vores forslag.
Mange veninder vil gerne give en personlig gave, når de er inviteret til baby shower. Hvis du gerne vil finde på noget særligt til din veninde, i stedet for babytøj og andet praktisk udstyr til den lille, så se her:
- Lav en fotobog over jeres venskab. Mange laver bryllupsfotobøger, fotobøger til konfirmationen eller fra deres polterabend. Der er mange anledninger, der råber på en fotobog, men du kan selvfølgelig lave en fotobog over lige præcis det tema, du har lyst til. Og det kunne jo for eksempel være over jeres venskab. Så gå i gemmerne og find ungdomsbillederne frem. Lav en fotobog og tilføj sjove historier og forskellig pynt. Så har en flot, sjov og meget personlig gave til din veninde.
- Der er selvfølgelig også gaven, der er en lille smule kedelig at overrække, men som alligevel altid falder i god jord: Et gavekort til en fotobog. Med gavekortet kan de kommende forældre lave deres egen, personlige fotobog med deres egne billeder. Fotobogen kan udformes præcis, som de ønsker det, og kan laves om forskellige anledninger. I dette tilfælde er det nærliggende at lave en fotobog som ’Barnets bog’, eller en fotobog over barnedåben eller jeres baby shower.
- Vi har også mange andre fotogaver, der sikkert vil falde i god jord hos en kommende børnefamilie. Se for eksempel vores søde, bløde tøjdyr i forskellige udgaver. Alle bamserne fås med en lille T-shirt på med et billede, du har valgt. Og til den lille ny kan det jo være et billede af mor eller far?
Til sidst får du også lige en god idé til en barselsgave eller dåbsgave: Lav en fotobog med alle de dejlige, sjove og stemningsfulde billeder, du har taget til jeres baby shower. Dermed har din veninde et varigt minde om den dejlige dag, da hun og hendes mave var i centrum og blev forkælet og fejret, omgivet af de bedste veninder og familiemedlemmer.
Hvad er et baby shower?
Baby shower er egentlig en amerikansk tradition, hvor den vordende moder og hendes ufødte barn hyldes og forkæles inden det går løs med babygråd og søvnløse nætter. Til festen hygger den kommende mor sig med veninder og, primært, kvindelige familiemedlemmer, og der er dækket op og pyntet med enten lyserøde eller lyseblå balloner, bannere og lignende. Desuden serveres der god mad, og der afholdes måske en lille quiz eller leg med den gravide i centrum. Derudover skal man bare hygge sig og tale om den forestående begivenhed, give den kommende mor gaver og spise god mad.
Traditionelt arrangeres baby shower som et surprise party for den vordende mor. Dog er det her i Danmark også meget brugt, at det er den kommende mor, der selv arrangerer festen. Dermed bliver det, når det passer hende, og inden for de rammer, hun vælger. Og det kan jo være en meget god ide, når man er højgravid og måske er lidt træt og måske også oven i købet har flere børn.
At afholde baby shower vinder også mere og mere indpas i Danmark. Om det også her kun skal være for den kommende moders veninder og kvindelige familiemedlemmer, eller om hele familien og faderen også skal være med, er selvfølgelig op til den, der arrangerer baby showeret. Men mon ikke, det mest er kvinderne omkring den gravide, der er med?
Du skal naturligvis gøre det, du finder bedst for dit baby shower og den måde, du vil fejre graviditeten og den søde ventetid på.
Indbydelser til baby shower
Du kan selvfølgelig ringe eller skrive rundt til dem, der skal være med. Hvis du vil gøre mere ud af det, kan du her lave søde og personlige indbydelser, som du selv kan designe og hvor du kan indsætte dit eget udvalgte billede på.
Flotte og personlige indbydelser forbinder mange af os ofte med bryllupsinvitationer, konfirmationsindbydelser osv. Men det er også en rigtig sød ide til din egen eller din venindes baby shower, så du allerede her kan komme i stemning til at fejre den søde ventetid. Så får du også gjort dig nogle tanker om, hvem der skal med. Skal det være alle veninderne, svigerinderne samt de kommende bedstemødre? Eller skal det bare være de allernærmeste veninder, så I kan holde en stille og rolig hyggedag?
Hvornår holder man baby shower?
Der er egentlig ikke nogle faste regler for, hvornår man kan afholde baby shower. Men mon ikke, det er en god ide at vente, til den gravide er gået på barsel? Så er der mere tid til det, og ventetiden kan godt føles lang, hvis man bare går og venter på at føde. Lige dér er det et rigtig dejligt tidspunkt at holde en komsammen med veninderne og hygge og tale om den kommende begivenhed. Og hvem ved, hvornår der igen bliver tid til venindehygge i fred og ro med en lille i huset?
Skal du holde barnedåb?
Det kan godt være, man synes, at ventetiden er lang, når man går og venter på at føde. Men når den lille først er kommet til verden, går tiden hurtigt, og pludselig er det tid til at arrangere barnedåb eller navngivningsfest.
Hos os kan du bestille søde barnedåbsinvitationer med billede på af dåbsbarnet. Vælg det design, du bedst kan lide og vælg farver, baggrunde, pynt, skrift osv.