Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Lav julekort med foto

15 fotoidéer til dit julekort i 2024!

Få masser af gode idéer til, hvilke billeder du kan bruge i dine julekort

Julekortet er den hyggeligste tradition og en superfin måde at udtrykke taknemmelighed på til de mennesker, vi holder af. Der er mange måder at skrive julekort på, og uanset om du blot skriver 'God jul & godt nytår' eller tager dig tid til at reflektere over det seneste års begivenheder, så vil den som modtager kortet elske, at du har sat dig ned og brugt tid på at lave et personligt julekort til netop ham eller hende. Julekortet spreder glæde, bringer smil på læben og er en omsorgsfuld gestus, der binder os sammen.

Men hvilket billede skal du bruge i julekortet? Hvis du ikke allerede har besluttet dig for motivet, så får du her i artiklen 15 idéer, som du forhåbentlig kan blive inspireret af. Vi lover, at der er noget for enhver smag, uanset om du foretrækker et stilfuldt og roligt udtryk eller går all-in på julestemningen med et fuldstændig gakket julebillede.

God fornøjelse med at lave årets bedste og mest personlige julekort!

De stilfulde idéer

Bladr igennem de 6 idéer til det stilfulde julekort

Fra årets juletræsfældning

Brug lejligheden, når I alle er samlet til årets juletræsfældning, og få taget et fint billede med masser af juletræer, som skaber stemning i baggrunden.

Tip: Hvis du på forhånd beslutter dig for, at denne lejlighed skal benyttes til at tage årets julebillede, så sørg for, at I har tøj på i samme farvetoner for et harmonisk og stilfuldt udtryk.

Når sneen falder fint

Selvom julen sjælden er hvid i Danmark, så hænger sne og jul sammen. Skulle vi nu være så heldige, at sneen drysser ned i november eller starten af december, så grib muligheden for at få taget et skønt billede til årets julekort. Der er intet som skaber julestemning, som børn der leger i et snehvidt landskab.

Tur til juletivoli

Går en af weekenderne i november eller december forbi Tivoli? Så er det her, du skal huske kameraet og sætte alle sejl til for at få årets julebillede i kassen. Med tusindvis af lys, fint pyntede juletræer, masser af glade og forventningsfulde børn og voksne, er kulissen perfekt til et godt julebillede.

Julemarked som kulisse

I november åbner de første julemarkeder, og det er alletiders lejlighed til at tage årets julebillede. Du kan med fordel vente til mørket falder på, så julebelysningen træder tydeligere frem i dit motiv. Synes du, at motivet skal have et ekstra lag jul, kan du bruge det som undskyldning for at købe en lækker snack, der kan agere jule-accessoires i dit motiv.

De små søde banditter

Er du stolt forælder til en børneflok? Så se om du ikke kan lokke dem med ud i naturen. Inden du får set dig om, skal de nok have spilopper i øjnene og drille hinanden, præcis som de plejer. Fang øjeblikket med kameraet! Selvom søskende driller hinanden, skal man ikke undervurdere kærligheden i deres blikke

Skab stemning med lyskæder

Man behøver ikke trække i julesweatre eller begive sig af sted på julemarked. Du kan skabe et superfint og stilfuldt julemotiv med dine børn (og dig selv) blot ved at tænde et par lyskæder.

Tip: Vendt med at tage billederne til tusmørket sænker sig - det skaber den helt rette stemning.

Vil du lave stilfulde julekort med dine egne billeder?

Husk, at uanset om dine julekort skal være stilfulde, søde eller sjove, så har vi masser af forskellige designskabeloner, som gør det supernemt for dig at lave dine julekort. Du skal faktisk bare vælge din favorit og indsætte dit billede. Herefter bestemmer du selv, om du vil skrive tekst i dine kort, inden du bestiller dem - eller om du vil skrive dem i hånden, efter du har modtaget dem.

De søde idéer

Se vores 5 søde idéer og brug din favorit i dine egne julekort

Det elskede, pelsede familiemedlem

Uanset om du har hund, kat, kanin eller et andet kæledyr, så er kæledyr en del af familien – og vi forkæler dem ofte også til jul. Lad dit kæledyr være frontfigur på årets julebillede og send et sødt julekort af sted til venner og familie.

Jul fra top til tå

Gå all-in på dit julemotiv ved at klæde ungerne i juletøj fra top til tå. Du kan vælge den hyggelige variant med julenattøj og nissehue eller den fine med kjole, skjorte og måske en fin jule-hårbøjle. Du kan sætte prikken over i’et ved at tilføje en tændt lyskæde, som kan skabe stemning i dit motiv.

Dig og den, du sender kortet til

Hvem siger, at man ikke kan lave et sødt julekort med et billede af den, som du sender kortet til? Vi gør i hvert fald ikke! Har du et godt billede liggende af "jer" fx fra vinteren eller sidste jul, så brug det endelig. Det kan også give anledning til at skrive lidt om, hvad der skete netop den dag.

Lækkerier i køkkenet

Når I har gang i julebagværket, så husk, at det også er alletiders anledning til at skyde et godt julemotiv. Det behøver ikke nødvendigvis være et billede af slutresultatet som her. Det kan også sagtens være fra processen. Det er en superfin måde at fange en af julens søde og hyggelige stemninger på.

Tip: Se vores idéer til hyggelige juleaktiviteter for hele familien.

Julenattøj til alle

Har ungerne allerede en julepyjamas eller -nattøj? Så er det bare med at gribe kameraet søndag morgen, når de er friske og stadig iført nattøjet. Du kan skabe den hyggeligste og sødeste julestemning med nattøj, bare fødder og store, forventningsfulde smil.

Vil du lave søde julekort med dine egne billeder?

Hos os kan du lave klassiske foldekort i høj- og tværformat, men du finder også kvadratiske kort, postkort og XL-kort i 21 x 10,5 cm. Fælles for alle kort er, at de sælges i sæt med 10 stk. inkl. hvide eller farvede kuverter.

De sjove idéer

Skal julekortet være sjovt, så lad dig inspirere af vores 4 idéer her

Når børn er børn

Kig din kamerarulle igennem og se, om du ikke allerede har et godt billede liggende. Der behøver hverken være nissehuer eller smil for at kunne skabe stemning. Et billede, hvor I alle smiler naturligt, er nogle gange mere værd – også selv når et af børnene rækker tunge.

Tip: Se 5 gode idéer til børnefotografering.

Uhøjtideligt og sjovt

Synes du, det bliver for selvhøjtideligt med et portræt af dig selv, så brug et fjollebillede i stedet. Du kan lave det på mange måder, og det behøver ikke kræve alverden. Motivet behøver ikke engang være julet, for ved at bruge en af vores mange fine julekortdesigns, skal vi nok sørge for julestemning.

Saml familien i sofaen

Når julehyggen er på sit højeste med gløgg, varm kakao, æbleskiver og pebernødder, så find kameraet frem og forevig hyggen i det sødeste julebillede – hvis du giver alle en julehårbøjle på, kan du tilføje et lille sjovt element til dit motiv.

Sjov med nissehuer

Nissehuer er perfekte stemningsskabere og bringer smil på læben. Ifører du hele familien - inklusiv kæledyr - nissehuer, samtidig med at I laver sjove ansigtsudtryk eller fjollede poseringer, kan du tage et supersjovt julebillede. Du kan også lege med perspektivet ved at placere nissehuerne uventede steder.

Nu er du klar til at lave dit julekort

Når først billedet er i hus, så tager det ingen tid at lave dit julekort

Mere inspiration til jul

Find masser af inspiration til personlige julegaver, julekort og alt til advent

Velkomstfordel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 20% på din første ordre

Læs om:

  • Kreative tips og idéer til gaver
  • Fototips og spændende produktnyheder
  • Sjove fotokonkurrencer
  • Vores nyhedsbrev og hjemmeside er fyldt med inspiration
  • Benyt muligheden og lav hurtigt flotte, personlige gaver
* Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden kan bruges på hele din første ordre af fotoprodukter, men ikke flere gange. Koden kan ikke bruges på vores CEWE Fotostationer og ekspresbilleder. Der tillægges grundpris og porto. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse mere om nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.