
Sådan pakker du julegaverne ekstra fint ind
En god gave fortjener lidt ekstra, så hvorfor ikke også lægge lidt ekstra i gaveindpakningen og til og fra-kortene på årets personlige julegaver? Vi giver dig vores bedste tips til, hvordan du kan gøre gaven ekstra flot allerede inden, den er pakket op! Med en smart foldeteknik til gavepapiret laver du «lommer», som du kan placere pynt og kort i. Læs og se mere her på siden, så du kan gøre det selv.
Se endnu mere juleinspiration.
Dette skal du bruge:
- Gavepapir
- Saks
- Gennemsigtigt tape
- Gavebånd
- Til- og fra-kort (billedstrimmel)
- Evt. anden pynt (Kristtjørn, grangren, sukkerstok eller andet)
- Og selvfølgelig det allervigtigste: en personlig gave
Sådan pakker du julegaven ind
Indpakning af julegaver trin for trin

Klip papiret ud
At måle papiret og klippe den rette størrelse er nøglen til en flot indpakning. Sørg for at papiret dækker ca. ¾ af gaven, du skal pakke ind i højden, og at gavepapiret dækker helt på begge sider, samt at det resterende papir dækker bunden af gaven.

Fold ned fra toppen
Placer gaven på papiret, så der igen er papir i bunden til ca. den halve højde af gaven. Fold papiret ned fra toppen og sæt tape fast. Det er vigtigt at sætte tapen stramt hver gang, så folderne holder sig fine.

Fold gavepapiret ind fra siderne
Derefter presser du på foldningerne for at lave en 45 graders vinkel på papiret. Fold det øverste papirstykke over gaven og tape det fast i nederste hjørne. Gør dette i begge sider. Sørg for at papiret ligger helt sammen i folderne, så foldningerne ikke bliver skæve.

Fold papiret ind igen
Nu skal du folde de tilbageværende papirsider ind. Vær igen opmærksom på, at gavepapiret ligger helt sammen i foldningen, læg papiret over gaven og tape fast. Gør det samme i den anden side. Den øverste foldning kan du vælge at folde ind, så den bliver afsluttet midt på gaven. Tape den fast ca. der, hvor du ønsker at have gavebåndet.

Luk igen i bunden
Luk igen gaven i bunden ved at folde de korte sider ind og derefter folde papiret ned fra langsiderne. Sæt tape på igen.

Pynt gaven
Så er gaveindpakningen færdig og klar til at blive pyntet. Vi har pyntet med et hjemmelavet til- og fra-kort, som er lavet på en CEWE Fotostation. På fotostationerne finder du mange fine og søde juledesign, du kan bruge på gaverne. Brug fx billedstrimler, som vi har gjort. Vi har sat en tekst på billedstrimlen om, hvem gaven er til og fra. Du kan naturligvis også lave billedstrimler i appen, online eller softwaren. Til sidst har vi pyntet gaven med lidt rød julepynt og rødt gavebånd.
Tips: Vil du gøre gaven ekstra fin, kan du bruge dobbeltklæbende tape, lim eller fotoklistermærker, så tapen ikke vises på ydersiden.
Vi vil gerne se, hvordan du pakker dine julegaver ind på en flot måde. Måske bruger du vores tips til gaveindpakning? Eller måske du har en anden kreativ indpakning af gaver? Del det meget gerne med os på Instagram – tag @cewe.dk.