Kort
Personlige takkekort: Få vores bedste idéer
Festen var fantastisk og dagen blev præcis, som du havde håbet på – eller måske endda endnu bedre?! Festlokalet er tømt og gaverne er pakket ud. Inden du falder tilbage i hverdagens trummerum og gøremål, er der dog lige en sidste lille ting, du bør gøre i forbindelse med din fest. Nemlig at takke dine gæster for deres deltagelse og for gaven, du fik.
Det klassiske takkekort
Foldekort klassisk
Vores bestseller: Det klassiske foldekort måler 10x14 cm og er det kortformat, som giver dig allerflest muligheder. Du kan vælge mellem alle papirtyper, designe yder- og evt. også indersider, vælge mellem masser af designskabeloner, indsætte videohilsen og meget, meget andet.
Foldekort kvadratisk
Foretrækker du det kvadratiske format, så skal du vælge foldekort kvadratisk. Kortet måler 14x14 cm og giver dig mange muligheder for at sige tak på en smuk og elegant måde. Tjek fx de mange fine designskabeloner, som også fås med guld- og sølvtryk.
Foldekort XL
XL foldekortet er vores største kort og måler 21x10,5 cm. Her er masser af plads til dig, der gerne vil skrive en lang hilsen til dine gæster eller sætte ekstra mange billeder fra festen på kortets indersider. Vælg selv, om folden skal være på den lange eller korte side.
Hvad skriver man i sine takkekort?
Der er masser af måder at skrive takkekort på. Nogen gør det helt kort, andre gør det langt og udførligt. Intet er mere rigtigt eller forkert end andet. Det vigtigste er, at du får sagt tak til dine gæster.
Vi har lavet et par teksteksempler, som du kan bruge eller lade dig inspirere af til dine egne takkekort.
Kære Anne og Peter
Jeg havde glædet mig i månedsvis til min konfirmation, og dagen blev bare helt igennem fantastisk. Mange tak fordi I ville være med! Jeg blev også meget glad for gaven. Tak!
Kærlige hilsner Sofie
Kære Rikke og Sten
Sikken fest! Med venner som jer er det jo ingen sag at runde de 50. Jeg nød hvert sekund! Tak for gaven og tak for jer
Kærlige hilsner Lone
Kære Susan og Poul
Vi er stadig helt høje på kærlighed! Tusind tusind tak, fordi I var med til at gøre dagen fantastisk og uforglemmelig. Mange tak for gaven! Vi glæder os til, det smukke magnoliatræ springer ud i haven. Men inden det sker, stikker vi af til Rom. Arrivederci!
Line & Nils
Kære Louise og Morten
Tusind tak, fordi I ville være med til min første fest. Også mange tak for den fine bog. Jeg glæder mig til alle godnathistorierne fra mor og far, når jeg bliver lidt større.
Kærlige hilsner Noah – og mine forældre
Gør lidt ekstra ud af dit tak
Ofte stillede spørgsmål til takkekort
Det vigtigste at få skrevet i sine takkekort er naturligvis tak. Du kan både takke for deltagelsen i festen, men det er også god stil at takke for gaven, du har fået.
Mangler du inspiration til teksten, du kan skrive i dine takkekort? Så scrolle op på siden og lad dig inspirere af de tre teksteksempler til takkekort. Læs også endnu flere teksteksempler her til takkekort konfirmation.
Det er god skik at sende et takkekort til gæsterne, der deltog i festen og dem, der mødte op i kirken. Det betyder dog ikke, at du skal sende et takkekort til hver enkel gæst. Det er helt legitimt at sende et pr. husstand.
Udover gæsterne, der deltog i festlighederne, modtog I måske også gaver fra andre, som ikke var inviteret med, fx naboer, kollegaer eller andre bekendte? I så fald vil det være god stil også at sende dem en sød tak i form af et takkekort.
Det er supernemt at lave takkekort hos CEWE. Du kan lave dem online her på cewe.dk, i fotoprogrammet, som kan downloades til din computer (hvis du gerne vil kunne se kortene på en større skærm) eller du kan lave dem i vores app.
Uanset hvor du laver dine takkekort, kan du bruge en af vores mange fine designskabeloner, hvor du blot skal indsætte et eller flere af dine billeder. Der findes også designskabeloner uden foto på kortets forside, hvis du foretrækker det.
Når du laver dine takkekort hos os, kan du vælge mellem klassiske fotokort (med for- og bagside) og foldekort (med 4 sider). Uanset hvad du vælger, har du mulighed for kun at sætte dit eget præg på kortenes forside, men du kan faktisk også vælge at tilføje indhold til alle kortes sider. Det betyder, at du ikke behøver skrive alle dine kort i hånden.
Alle vores takkekort kommer i sæt med 10 stk. inkl. hvide kuverter. Det er muligt at vælge en anden farve kuvert, når du har lagt dine kort i kurv. Du kan vælge mellem creme, pink, rød, grå-blå og pistacie.
Der er ingen fast regel ift. hvornår man sender sine takkekort. Det er dog kotyme at sende dem i løbet af et par uger efter festen. Men selvfølgelig, bedre sent end aldrig!