Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Fototips

Sådan tager du de bedste billeder juleaften

Få 10 ideer til, hvordan du tager magiske billeder af børn og familie juleaften og i juledagene

Snart er juleaften over os, med alt hvad det indebærer. Måske får du besøg af familie fra nær og fjern, måske er det den første jul for dit barn - og hvis du er som os, har du købt matchende julepyjamas til hele familien og er klar til afslappende dage i nattøj med hygge og helt uden planer.

Disse hyggelige stunder med familie og venner giver også gode muligheder for at tage de hyggeligste julebilleder. Ved at lægge lidt ekstra indsats i fotograferingen kan du få fantastiske billeder til næste års julekort, dele dem med familie og venner, og selvfølgelig også indsætte dem i årbogen. De bedste billeder kan endda pryde december i kalenderen for næste år.

Idé 1: Morgenstund med julelys

Fang den hyggelige stemning om morgenen den 24. december, før morgenmad, det sidste afsnit af året TV-julekalender og den sidste gave fra julesokken. Tag billeder af børnene, når de stadig er i nattøj, har uglet hår og strålende øjne - for nu kom dagen endelig! Det bliver et billede fuld af forventning og juleglæde.

Tip: Det er mørkt tidligt om morgenen sent i december, så husk at få lys med i dit billede, så børnenes ansigter er godt oplyste. Det kan være med lyskæde, kalenderlys eller andre julelys.

Vil du have flere fototips direkte i indbakken?

Idé 2: Foran juletræet

Klassikeren! Billedet af børnene foran juletræet er et tidløst motiv, der findes i alle fotoalbum og årbøger. Prøv gerne noget andet i år end den klassiske trip-trap-træsko-opstilling. Læg nogle bløde puder på gulvet og få børnene til at sidde behageligt sammen. Lidt kram, kilden og en sjov forælder bag kameraet kan være kilden til mange gode pletskud.

Tip: Tag billedet tidligt på dagen, når børnene stadig er i matchende julenattøj og humøret endnu er i top! Hvis du bruger et stativ og selvudløser, kan du lave mange sjove ting bag kameraet for at fange nogle gode øjeblikke. Du kan også sætte kameraet på video og tage skærmbilleder af højdepunkterne.

Idé 3: Sæt barnet i en kasse

Er det svært for dine børn at sidde stille foran juletræet? Sæt dem i en kasse! Hvis du finder nogle lyskæder frem, som kan placeres lidt rundt omkring og i kasserne, får du også en ekstra lyskilde, der bringer endnu mere varme og hygge til billedet.

Tip: Husk at komme ned i børnehøjde, når du tager billeder af dem, i stedet for at tage billeder oppefra og ned. Vær heller ikke bange for at gå tæt på.

Mangler du stadig nogle julegaver? Tag et kig på hurtige julegaver, du kan bestille i en weekend!

Generelle fototips til juleaften

At fotografere på juleaften kan være en udfordring på grund af stor variation i lysforholdene dagen igennem, og måske især når det bliver mørkt og du har mange julelys i baggrunden. Her er tre generelle tips, der kan gøre julebillederne endnu bedre:

1. Brug et stativ Stabiliser kameraet for at undgå uskarpe billeder ved lav lukkerhastighed. Har du ikke et kamerastativ, kan du også være kreativ med borde, bøger og andre ting, som kameraet kan stå på eller støtte sig til.

2. Juster ISO og sluk for blitz Øg ISO-indstillingen for at fange mere lys uden at skulle ty til blitz. Blitz vil i mange tilfælde fjerne den magiske julestemning i billedet, så prøv i stedet en højere ISO (800 +) for at fange stemningen.

3. Lav blænde Brug en lav blænde (f/1.8 – f/2.8) for at lukke mere lys ind og skabe en flot bokeh-effekt.

Idé 4: Lys fra juletræet

Juletræet er en fantastisk rekvisit i julebillederne. Brug lyset fra juletræet til at oplyse ansigterne på dem, du skal tage billeder af. Gå helt tæt på juletræet og få lidt af træet og julepynten med i forgrunden, og sæt ansigterne i fokus. Se julemagien lyse i øjnene!

Tip: Prøv portrættilstand på mobilkameraet eller brug en lav blænde på dit kamera for at få den flotte bokeh-effekt, der gør lyskilderne uskarpe og til en smuk effekt.

Idé 5: Lad baby udforske juletræet

Den første jul er helt unik. Den lille er sikkert fascineret af alle lysene og det glitrende juletræspynt. Klæd din baby i et sødt juletøj og lad ham eller hende udforske juletræet. Fang øjeblikket, når barnet spejler sig i en julekugle eller rækker ud efter lysene. Skab et hyggeligt miljø på gulvet med puder og tæpper, så barnet har det komfortabelt.

Tip: For en ekstra hyggelig stemning kan du også sætte lyskæder op et stykke i baggrunden, så de skaber en lun atmosfære i den uskarpe baggrund.

Brug de bedste billeder til at lave personlig juletræspynt med eget billede.

Idé 6: Julebag som rekvisit

I de fleste danske hjem bugner det af brunkager, vaniljekranse, pebernødder og peberkager med fin glasur i december. Brug dem som rekvisitter i dine billeder og tag kreative portrætter af børnene. En peberkage fremkalder smil hos de fleste børn! Lad dem posere og have det sjovt, så du kan fange nogle helt autentiske øjeblikke. De bedste billeder tager du, når barnet får lov at være sig selv.

Tip: Brug en hurtig lukkerhastighed, så du er sikker på at få skarpe billeder, selvom barnet bevæger sig meget. På mobilen kan du prøve Live-funktionen (iPhone) eller serieoptagelse (Android), så kan du bagefter gå ind og vælge det bedste øjeblik.

Hvad er bokeh-effekt?

Bokeh er et japansk ord, der kan oversættes til uskarphed (eller uklarhed). I fotografering handler bokeh om, når baggrunden i et billede bliver blød og uklar, mens hovedmotivet skiller sig ud. Denne effekt ser særligt godt ud i billeder med julelys i baggrunden, da lysene bliver til bløde, glitrende prikker, som skaber en hyggelig stemning.

Sådan skaber du bokeh:

  1. Indstil kameraet til en lav blænde som f/1.8 eller f/2.8. Hvis du bruger en mobil, kan du opnå denne effekt ved at bruge portrættilstand.

  2. Tag et billede af et motiv, der er relativt tæt på kameraet, mens motivet står et lille stykke væk fra baggrunden. Pynt og lys i baggrunden vil skabe et flot bagtæppe med bokeh-effekt.

Idé 7: Klæd dit kæledyr ud til jul

Vores kæledyr er selvfølgelig også en del af julehyggen! Find en sjov julehårbøjle, en nissehue eller alfedragt og tag fine julebilleder af familiens hund, kat eller andet kæledyr. Det er sjove billedminder at se tilbage på, som garanteret også skaffer dig mange likes!

Tip: Stil nogle julegaver ved siden af dyret og sørg for at have julelys i baggrunden, så sikrer du et fantastisk motiv. Måske det kan bruges til næste års julekort?

Idé 8: Gaveoverrækkelsen

Store forventninger og juleglæde: Find kameraet frem under gaveåbningen. Fang de store smil og kærligheden, når gaven gives fra én person til en anden, og se glæden lyse i øjnene, når den pakkes op.

Tips: Hav kameraet indstillet på en hurtig lukketid (1/125 sek eller hurtigere) for at fange hvert øjeblik klart og tydeligt. Brug en lav blænde for at sætte fokus på hovedpersonen i billedet, så både forgrund og baggrund bliver uskarpe.

Lav julegaver i sidste øjeblik på en CEWE Fotostation! Se alt, du kan lave af ekspres fotogaver.

Idé 9: Julemiddagen

Flæskesteg, and, gås, medister eller måske en kombination af flere? Traditionerne om julemenuen varierer selv i et lille land som Danmark. Uanset hvad der serveres juleaften, har du og familien sikkert gjort en ekstra indsats med maden og pyntet et smukt julebord. Glem ikke at tage et billede af årets julebord - både før og under maden! Det fortjener kokken, som sikkert har brugt mange timer i køkkenet på at lave et fantastisk festmåltid.

Tip: Tag billedet direkte ovenfra i fugleperspektiv for at få et symmetrisk og interessant motiv.

Idé 10: Kreativt perspektiv

Leg med perspektiver og kreative vinkler. Prøv fx at tage billeder ind i en julekugle, som afslører dit motiv. Brug en skinnende sølv- eller guldkugle og tag sjove portrætter, der giver fisheye-effekt!

Du kan også prøve at tage billeder gennem en snekugle, eller måske gennem vinduet på peberkagehuset? Kun fantasien sætter grænser. Prøv nogle nye, sjove kameravinkler for at tage julebilleder udover det sædvanlige.

Nu håber vi, at du har fået mange gode fototips, du kan prøve af juleaften! Alle billederne fra årets juleaften, julefrokosterne og de stille julemorgener må du ikke glemme at få med i din årbog, som fortæller historien om året, der er gået.

Held og lykke med fotograferingen, og nyd julen med familie og venner.

Er du også interesseret i dette?

Velkomstfordel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 20% på din første ordre

Læs om:

  • Kreative tips og idéer til gaver
  • Fototips og spændende produktnyheder
  • Sjove fotokonkurrencer
  • Vores nyhedsbrev og hjemmeside er fyldt med inspiration
  • Benyt muligheden og lav hurtigt flotte, personlige gaver
* Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden kan bruges på hele din første ordre af fotoprodukter, men ikke flere gange. Koden kan ikke bruges på vores CEWE Fotostationer og ekspresbilleder. Der tillægges grundpris og porto. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse mere om nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.