Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Fototips

Fototips til kør-selv-ferien i Europa

Disse 7 steder skal du stoppe undervejs på din roadtrip i sommerferien

Når vi rammer skolernes sommerferie, er vi mange, som pakker bilerne og kører sydpå. Sommerferien venter forude. Vi glæder os! Men først skal vi lige tilbagelægge et par tusinde kilometer igennem tyske motorveje og østrigske alper.

I samarbejde med det tyske blogger- og rejsepar Annika og Mathias Koch har vi samlet syv fotoværdige steder, som kan gøre den ellers lidt monotone tur igennem A7 til uforglemmelige øjeblikke, som er så spektakulære, at du får lyst til at have dem med i din feriefotobog efterfølgende!

Uanset om turen går mod storbyferie i Barcelona, sydfransk ferieidyl eller et hyggeligt italiensk agriturismo, så burde du kunne lade turen gå forbi minimum ét af disse smukke fotosteder undervejs.

God (foto-)ferie!

Tip 1: Det Sachsiske Schweiz

Det har intet med Schweiz at gøre! Faktisk skal du bare til Sachsen i Tyskland for at opleve nationalparken Sachsiske Schweiz.

Øst for Dresden – faktisk helt op og ned ad den tysk-tjekkiske grænse – ligger området Sächsische Schweiz. Det er en tysk nationalpark med imponerende bjerge, der er slebet og formet af vind og vejr, og helt bestemt et besøg værd, hvis turen går mod Østeuropa!

Tip 2: Dresdner Frauenkirche

Her kan man virkelig tale om 'timing is everything'. Wauw!

Er I omkring Dresden, må I ikke snyde jer selv for Neumarkt og den ikoniske Dresdner Frauenkirche, hvor I kan tage smukke billeder. På billedet ovenfor er pladsen mennesketom, hvilket ikke er et helt almindeligt scenarium i løbet af dagen, så hvis I ønsker et billede a la dette, som Annika og Mathias Koch har taget, så skal I være tidligt på færde, inden alle de andre turister kommer!

Tip! For at få solstjernen med i dit foto skal solen skinne direkte ind i kameraet og blænden skal være så lukket som muligt (højt f-tal). Jo tættere blænden er, jo mere fremhæves stjernen. Annika og Mathias havde følgende indstillinger i kameraet: blænde 12, eksponeringstid 1/400, ISO 1600.

Få fototips og inspiration direkte i indbakken

Tip 3: Schloss Moritzburg

Lad ikke vejret begrænse dig, når du er på en smuk foto-location.

Lidt nord for Dresden finder I Schloss Moritzburg, som er et smukt slot opført i renæssancestil. Med sin unikke beliggenhed midt i Schlossteich, eller på dansk slotssø, er der masser af fotomuligheder omkring det smukke gule slot.

Da der ofte er krusninger på en sø, kan det være en tålmodighedskrævende opgave at fange den perfekte spejling. Men du kan faktisk skabe et roligt og vellykket billede som ovenfor, når du indstiller dit kamera med lang eksponering. I dette tilfælde over en periode på 2:30 minutter. På den måde blev vandets krusninger og skyerne på himlen sløret, og slottet står klart frem.

Tip 4: Altschlossfelsen

Man skulle tro, billedet var fra Grand Canyon i USA, men Altschlossfelsen finder du i det sydvestelige Tyskland.

Går turen mod Vesteuropa, må I ikke snyde jer selv for naturoplevelsen i Altschlossfelsen, som ligger mellem Saarbrücken og Karlsruhe, tæt på den tysk-franske grænse. Landskabet med de røde tætte klippeformationer minder om Canyons i det sydvestlige USA, men her tæt på Eppenbrunn finder du dem også.

Annika og Mathias har besøgt stedet i slutningen af april lige før solnedgang. Også her er blændetallet højt, for at solen danner en stjerne i billedet. Hvis du vil tage et sådant billede, hvor klipperne ser ud som om de gløder, bør du besøge stedet i foråret eller efteråret, da solen skal stå i en vis vinkel for at skinne gennem klipperne.

Fyld en fotobog med feriebillederne!

Når kameraet er fuld af de smukkeste feriebilleder, skal de naturligvis nydes i en fotobog

Tip 5: Teufelstisch

Det mest imponerende djævlebord er 14 meter højt!

Er I omkring det sydvestlige Tyskland ved aftenstid, så fortvivl ej! I kan nemlig også tage forbi Teufelstisch – eller Djævlens bord – og tage et smukt aftenbillede. Der findes faktisk mere end 20 af disse stenformationer, der mest af alt ligner en høj svampesten. Det højeste Teufelstisch er 14 meter højt.

Tip! For at gøre klippen lys trods nattehimlen, belyste Annika og Mathias kort klippen med en LED-lampe under den lange eksponering.

Tip 6: Château de Chillon

På grund af den lange eksponeringstid trækkes skyerne lange og vandet ser roligt ud.

Har I planlagt at skulle igennem Schweiz på jeres sommerferie, så overvej lige, om I ikke skal svinge omkring Château de Chillon i det vestlige Schweiz ved Genevesøen. Château de Chillon er en middelalderborg bygget på kalkstensøen Chillon med den fineste udsigt til alle sider og kanter.

Tip! Den dag Annika og Mathias var forbi med kameraet, var der gang i både bølgeskvulp og skyer, men med en eksponeringstid på 45 sek. fremstår vandet roligt og skyerne lange. Dermed kommer Château de Chillon i fuldt fokus.

Tip 7: Manarola

Lad byens lys og lamperne forvandle sig til små smukke stjerner i dit billede.

Er GPS’en sat stik syd mod Italien, så må I gøre stop langs en af de små byer ved vestkysten. Særligt i den ”blå time”, dvs. kort efter solnedgang, kan I tage smukke bybilleder, hvor gadelys og lamper skinner som små stjerner, når I fotograferer med lang eksponeringstid.

Rigtig god kør-selv-ferie!

Måske kunne du også være interesseret i dette?

Der er meget mere sommerinspiration at finde! Dyk ned i vores mange artikler

Velkomstfordel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 20% på din første ordre

Læs om:

  • Kreative tips og idéer til gaver
  • Fototips og spændende produktnyheder
  • Sjove fotokonkurrencer
  • Vores nyhedsbrev og hjemmeside er fyldt med inspiration
  • Benyt muligheden og lav hurtigt flotte, personlige gaver
* Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden kan bruges på hele din første ordre af fotoprodukter, men ikke flere gange. Koden kan ikke bruges på vores CEWE Fotostationer og ekspresbilleder. Der tillægges grundpris og porto. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse mere om nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.