Lad en hel verden af muligheder for at lave din egen fotoplakat åbne sig for dig! Her hos CEWE.dk kan du designe din egen plakat online i den størrelse, du ønsker, og med præcis det motiv, du bedst kan lide til dine vægge. Vælg motiver enten fra vores motivgalleri eller få trykt dit eget billede, du selv har taget, på en stor, flot fotoplakat.
Plakattryk er ikke mere kun en hurtig og billig løsning til at få lidt liv på de hvide vægge. Derimod kan du hos CEWE.dk lave og bestille lækre plakater, som er skræddersyede til dine behov og din smag. Desuden kan du let gøre dine nye vægbilleder mere lækre og give dem et anderledes udtryk ved at sætte dine billeder i rammer. Vælg eventuelt én med passepartout og se hvilken markant og flot effekt, det tilfører din fotoplakat.
Ud over plakater, er det også værd at tjekke vores andre materialer ud. Se fx vores populære foto på lærred.
Plakattryk passer ind i ethvert hjem
Det gode ved vores plakater er, at de kan blive præcis, som du vil have dem. Du vælger motivet og størrelsen, og derudover kan du lave forskellige typer af plakater trykt på forskellige papirtyper.
Du kan få lavet en fotoplakat i ekstra luksus med dit bedste billede, der fortjener at blive vist på flotteste vis. Det kunne være et sødt billede af børnene eller hvad med et flot billede fra haven i fuldt flor eller noget i en helt tredje kategori.
Influencer og mor, Maria Louise, har fået trykt en plakat på luksus fotopapir med et portræt af sine to børn. Se hvordan Maria Louises minder bliver brugt i indretningen af børneværelset.
Køb plakater online med tekst, sort-hvide plakater og mange andre muligheder
Lav dine nye plakater online med vores gratis design-software. Du kan også designe plakaterne og andre fotoprodukter med vores foto-app, så dermed kan du sidde hjemme i ro og mag, i kolonihaven eller hvor du ellers finder inspirationen, og lave dine produkter. Få en fed og personlig indretning af dit hjem – design dine egne plakater. De fleste af os kan godt lide, at vores hjem er funktionelt og hyggeligt, og så gør det heller ikke noget, at der er pænt. Derudover vil mange gerne have en unik boligstil med boligtilbehør, du ikke lige ser alle vegne. Vi vil gerne have vores egen stil, og din boligstil siger meget om dig.
Lav fotoplakater med dine egne billeder, du kan for eksempel lave kunst plakater med dine egne kreationer. Så får du kunst til væggene, som ikke er set andre steder. Du kan både bruge billeder, du selv har taget, eller du kan finde et flot motiv i vores motivgalleri. Eksperimenter med de mange designmuligheder, vores software tilbyder og lav for eksempel sort-hvid billeder og andre spændende effekter med skygger, farver og tekst.
Husk på at plakater ikke kun er til stuen og værelserne, men ser også rigtig flotte ud i køkkenet eller i gangen, som nogle gange er de steder, vi glemmer at hænge noget flot på væggene. Men det gør en stor forskel, prøv bare selv at live en mørk og kedelig entré op med et superflot plakattryk eller lav mindre, men flere plakater med flotte madvarer, krydderurter eller andet lækkert til at pynte i køkkenet.
Vores 3 bedste tips til flotte plakater
Der er lige et par ting, det er godt at have styr på, når du skal i gang med at lave personlige plakater online. Her er vores top 3 over de vigtigste ting, du skal huske, når du har fundet det motiv, du vil have trykt på din plakat:
Hvis det er et billede, du selv har taget så vær sikker på, at billedet egner sig til at blive forstørret op til den størrelse plakat, du ønsker.
Sørg for at billedet er i god kvalitet. Hvis det er grynet og uskarpt, kan vi desværre ikke gøre det klart og skarpt. Udgangspunktet skal være i orden, så kan næsten alt lade sig gøre!
Sørg for at størrelsen på plakaten og pladsen på væggen, hvor den skal hænge, passer sammen. Nogle gange går det lidt hurtigt, og måske er det lidt svært at forestille sig, hvor meget et plakattryk 70 x 100 cm egentlig fylder. Så gør dig selv den tjeneste at måle efter, om plakaten i det hele taget kan være der, inden du bestiller.
Unikke plakater skaber den helt rigtige stemning i hjemmet
Er du til stemningsfulde naturbilleder, hyggelige familieportrætter, sjove og flotte feriebilleder eller helt andre motiver? Brug dine egne billeder og motiver til vægdekorationer, og du vil altid have de gode minder tæt på. Plakater, du selv laver med dine yndlingsmotiver, er en nem og hurtig måde at skabe fornyelse i boligindretningen. Lav både moderne og grafiske plakattryk, de er altid populære.
Du kan også lave en bykort plakat. Her indsætter du et foto og får det præcise kort i et flot og stilfuldt design. Du kan fx lave fra din hjemegn eller fra en ferie.
Et andet eksempel på en helt særlig plakat er en fødselsplakat. Her sætter du et billede af det nyfødte barn og fødselsdata såsom vægt og længde. Du kan også få inspiration til at lave forskellige typer af plakater til børneværelset.
Spørgsmål til plakattryk? Tilfredshedsgaranti og super kundeservice
Vi håber, du bliver glad for din plakat! Hvis der mod forventning skulle være noget, du er utilfreds med, så kontakt vores søde og dygtige kundeservice. De er også klar til at hjælpe dig undervejs, hvis du har brug for råd og vejledning i udarbejdelsen af dit plakattryk.
God fornøjelse!